Tårerne triller ned af kinderne. Det føles som om, at hvad jeg har frygtet så længe, kommer tættere og tættere på - i en alt for hurtig fart. Ved slet ikke hvordan jeg skal forholde mig til det. Hvordan tager man afsked med dem, man elsker så ufatteligt, uendeligt, ubegribligt og uforklarligt højt? Kan slet ikke finde ud af, hvordan jeg skal gribe alle disse følelser an. Det er kaotisk, forstyrende og forvirrende. Det gør ondt i hjertet og i hjernen. It breaks my heart! De daglige smil og grin. De daglige knus og kys.
Alt det her er kommet i kølvandet af en fantastisk dag. Vi har alle 3 vist os fra vores absolut bedste side. Vi har hygget, som kún vi kan gøre det. Vi har bagt pizza, spist is og nydt hinandens selskab. Afslutningsvis har jeg læst "Little Red Riding Pooh" med én på hvert side af mit skød. Jeg elsker de to. Helt ubetinget. Jeg elsker, at det er mit arbejde at bruge tid med dem. Mine to små fine venner. Det har været helt perfekt, og derfor var det også med paraderne nede, jeg blev ramt. Jeg blev slået ud, og kunne ikke slå igen. Tænk, at noget så godt ikke varer evigt. Velkommen tilbage til virkeligheden. Tårerne triller stadig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar