onsdag den 28. marts 2012

The Hunger Games



Alle snakker om den. Bogen. Filmen. Det var derfor, jeg besluttede at købe "The Hunger Games", da jeg så den på tilbud i Target i sidste uge. Jeg er egentlig ikke den store læsehest - selvom jeg efter at være blevet ældre (puha, det lød gammelt), egentlig finder stor nydelse i en bog i ny og næ. Fantasy og Science Fiction er slet ikke min genre heller. Så det var med ret ringe odds, at jeg begav mig igang med The Hunger Games. Lige nu læser jeg på livet løs, da jeg på fredag skal med en flok veninder i biografen og se filmatiseringen.
Jeg må erkende, at so far so good. Jeg er blevet draget ind i det vilde futuristiske univers, og kan på ingen måde regne ud what's next!!

tirsdag den 27. marts 2012

Back

I'm back!
Nu kommer alt dette sikkert til at lyde som undskyldninger - sådan er det jo egentlig ikke ment, mere en forklaring på, hvor jeg har været! Vi har i hele huset været så frygtelige syge. Jeg kan ærlig talt ikke huske hvornår jeg sidst har været så skidt tilpas. Der var dog nogle få plusser, ved at være syg. Jeg bruge en hel dag sammen med Avery på at se og gense diverse tegnefilm. Nye som gamle. Puss in Boots - ganske sjov! Pocahontas - kærlig gensyn! Mulan - langt bedre end jeg huskede!

Jeg arbejder fortsat på et bjergindlæg! Stay tuned!

mandag den 19. marts 2012

Ain't no mountain high enough


Min weekend er blevet brugt i det vestlige North Carolina's smukke bjerge. Min veninde og jeg var på et lille weekend get-away. Vi boede i den hyggelige by, Boone med kort afstand til endnu hyggeligere Blowing Rock. Vi har kørt på Blue Ridge Parkway, hiket til et smukt vandfald og været på toppen af Grandfather Mountain.
Jeg kigger ind i morgen og fortæller lidt mere om vores tur. Stay tuned!

torsdag den 15. marts 2012

Sunshine in my soul

Hej bloggen,
I dag har solen for alvor skinnet i min sjæl og i mit hjerte. Altså vejret påvirker mig helt vildt i en positiv retning. Det er lige til at blive skør i hovedet af - altså på den gode måde! I dag har vi haft 28 (!!!!!!!!!!!) grader - og vi skriver altså d. 14. marts! Jeg sagde jo, at North Carolina er et dejligt sted af bo. Det er med at nyde varmen, men det stadig er dejligt. Snart overtager et alt for hedt vejr for sådan en skandi-krop som mig. Nej nej, jeg ved jo godt, at man ikke burde klage over dårligt vejr, men i slutningen af april/starten af maj begynder graderne i slut-30'erne at tage over. Det er skam ikke det værste. Luftfugtigheden er simpelthen så høj, så det føles som det dobbelte! Nok om det!
På mange måder har solen formået at omdanne en ganske almindelig onsdag til noget fredagsagtigt. Skønt, skønt. I morges kørte Wilson og jeg Avery i pre-school, dernæst havde han en gymnastiktime. Derefter havde jeg lovet min værtsmor at løbe et par ærinder for hende. Vi hentede Avery igen ved middagstid og tog madpakker med på legepladsen i det fantastiske vejr. Eftermiddagen har vi brugt på at lege med kridt på vores vej efterfulgt af endnu et smut på legepladsen.
Jeg har også haft børnene her i aften, så efter aftensmaden smuttede vi ned på caféen i vores nabolag, og spiste lidt lækkert gelato. Det skal man altså, når solen skinner :)

2 trætte børn er nu puttet i seng - og nu sidder den trætte au pair kun tilbage! Jeg skal lige have ordnet nogle praktiske ting, så skal jeg se et par tv-shows, jeg har optaget, og derefter er det vidst direkte i seng!
Love til jer.