Strawberry Fields

Tidligere på ugen, tog jeg og børnene ud på en lokal farm og plukkede jordbær til den store guldmedalje. Det var simpelthen en fornøjelse at være af sted med de to små solstråler. Avery tog fra start føringen, og blev i front hele vejen igennem. "Mette, look how far in front I am" - med smil op til begge ører. Wilson sank bagud, og spiste flere jordbær, end han plukkede. Jeg placerede mig solidt i midten, og tog det meste af høsten hjem. Hæhæ. Men de hyggede sig! Det er jo det vigtigste. Efter uanede mængder indtagelse af fine små søde jordbær, smed vi Wilson i seng til en middagslur, og så begyndte bagningen ellers for Avery og jeg. Det er en bradpandelagkage, efter min mors opskrift - selvom den i mine øjne aldrig vil hedde andet end en "Dorthe Dam kage". Navnet er kommet sig af en udtalelse fra en af mine lillebrors kammerater. Lige siden den dag, døbte vi den ved samme navn.
Jeg har lige spist en varm hjemmebagt hvede, og nu er jeg på vej ud af døren, for at kaste mig over en snak med en god veninde og en pokkers masse iskaffe. Kan i have det godt så længe! God fredag!

I adore you

Tårerne triller ned af kinderne. Det føles som om, at hvad jeg har frygtet så længe, kommer tættere og tættere på - i en alt for hurtig fart. Ved slet ikke hvordan jeg skal forholde mig til det. Hvordan tager man afsked med dem, man elsker så ufatteligt, uendeligt, ubegribligt og uforklarligt højt? Kan slet ikke finde ud af, hvordan jeg skal gribe alle disse følelser an. Det er kaotisk, forstyrende og forvirrende. Det gør ondt i hjertet og i hjernen. It breaks my heart! De daglige smil og grin. De daglige knus og kys.
Alt det her er kommet i kølvandet af en fantastisk dag. Vi har alle 3 vist os fra vores absolut bedste side. Vi har hygget, som kún vi kan gøre det. Vi har bagt pizza, spist is og nydt hinandens selskab. Afslutningsvis har jeg læst "Little Red Riding Pooh" med én på hvert side af mit skød. Jeg elsker de to. Helt ubetinget. Jeg elsker, at det er mit arbejde at bruge tid med dem. Mine to små fine venner. Det har været helt perfekt, og derfor var det også med paraderne nede, jeg blev ramt. Jeg blev slået ud, og kunne ikke slå igen. Tænk, at noget så godt ikke varer evigt. Velkommen tilbage til virkeligheden. Tårerne triller stadig.

Let's go to the beach

Weekenden var en dejlig én af slagsen. Søndag tog G og jeg på roadtrip til Wilmington. Det var et glædeligt gensyn. Jeg holder så meget af den by; Livsstilen. Atmosfæren. Det hele. Vejret var på vores side. Yes! Først ramte vi stranden. Der blev spillet football, spist lækre chocolate chip cookies, og diskuteret verdenssituationen med et par collegestuderende, vi mødte. En af dem sagde "It's a good day to be alive" - jeg kunne ikke være mere enig. Efter alt for meget sol (og alt for mange cookies) - startede vi vores mission. Vi er nemlig begge "One Tree Hill" fans - og som andre fans måske ved, så er serien jo filmet i netop Wilmington, North Carolina. Det er måske lidt nørdet, men vi nød every single minute of it! Overstående billeder giver nok bedst mening for andre fans. Men som i kan se, lykkes det os at finde den famøse bro, fra introen. Det er den Lucas dribler over med sin basketbold! Derefter slentrede vi rundt i Downtown Wilmington. Vi spiste verdens bedste is fra Kilwin's (har også været med i OTH), kiggede i butikker og nød det dejlige vejr.
Med os hjem fik vi, udover en helt eminent dag, en ordentlig gang sunburn! Av, av!
Det er ikke første gang, jeg har været i Wilmington (bestemt heller ikke sidste) - jeg har en del billeder liggende med andre One Tree Hill locations. Er der nogen der kunne være interesseret i at se dem? Jeg deler gerne! Hæhæ.

Jeg er her stadig

Det har været lidt sløvt med indlæg her den sidste uges tid. Det er så bestemt ikke fordi, at jeg ikke har noget at sige - for det har jeg vidst altid. Hæhæ.
I dag har været en typisk mandag. Smadder kedelig. Smadder træls. Humøret har ikke vist sig fra sin bedste side. Jeg har den sidste uges tid døjet med lidt knæ problemer. Det irriterer mig så gevaldigt. Det generer mig dagligt. Jeg har sat min træning på standby, for at håbe på fremgang - men jeg synes det går alt for langsomt. Det gibber i mig efter at komme i gang igen. Men jeg har heller ikke lyst til at tage nogle chancer. Jeg har planer om at bruge de knæ i en del år endnu. Oveni det, er jeg simpelthen så solbrændt, efter gårsdagens strandtur. Ja, ynkelingheden vil ingen ende tage. Hæhæ.
Problemer er så kedelige at snakke om. Emneskift! I skrivende stund, sidder jeg i nattøj, og venter på mit nyvaskede sengetøj tørrer. Er der noget bedre end at krybe under dynen, lægge hovedet på puden til nyvasket og velduftende sengetøj? I think not!
Bloggen har nået 6 faste læser. Det synes jeg er ret sejt. Tænk, at der er nogle der gider hører på mig, og alle mine fjollerier.

Meet my love

Den her lille gut og jeg - ja vi er ret uadskillige. 6 uger inde i hans liv, kom han ind i mit - og i mit hjerte. Der har han været lige siden. Nu fylder han 2 år om 2 måneder. Vi bruger de fleste af vores fælles vågne timer med hinanden. Han fylder mit liv med så meget glæde, så mange smil og utallige grin og gode stunder. Den varme jeg føler omkring mit hjerte, når han hver morgen længselsfuldt hører mine trin på trappen, er lutter smil og udbryder "deday" med den største begejstring og genkendelsesglæde. Den ubetingede kærlighed jeg føler, når han løber i mine arme, giver mig et kram, et kys og hvisker blidt "i våve ju" i mine øre. Så sidder jeg der med våde øjne og smilende læber.
"However far away, I will always love you - However long I stay, I will always love you - Whatever words I say, I will always love you"